Home Biografier Transfervindue: Fortællingen om den sidste tid

Transfervindue: Fortællingen om den sidste tid

18
0
SHARE
Omsorg i den sidste tid

Maria Gerhardt var forfatter og DJ – den ukronede dronning i Københavns natteliv. I en alder af bare 39 tabte hun kampen til kræft – en kamp, som hun har skildret i to forskellige bøger. Den sidste, Transfervindue, blev udgivet blot seks dage før hendes død. Hun færdiggjorde den med sin redaktør i en hospitalsseng, som hun havde fået hjem i sit hus i Hellerup.


»Tæt på døden evner hun stadig at besynge livets rigdom. Det er en smertelig, men også en smertelig præcis bog, der gennem transfervinduet kigger klart og undrende på dem udenfor. De raske og deres fejl.«

– Nordjyske Stifttidende.

Et helle i Nordsjælland

Transfervindue foregår i en utopisk og luksuriøs udgave af Nordsjælland, som er bygget om til et stort hospice fyldt med syge voksne. Alle er klædt i hvidt, og her er fri cannabisolie samt friskpresset juice. Det var et helle, som Maria selv drømte om. Et sted, hvor hun kunne være syg uden at såre sine pårørende, og hvor de raske ikke spiller nogen rolle. Hvor man kunne grine af de fejl, som alle de raske begår.

Fortællingens hovedperson hedder Maria og er forfatter. Hun er beboer på hospicet, og her får hun dagene til at gå med sin ven Mikkel. De taler om, hvordan de gerne vil dø, om de raske og om livet i al sin almindelighed. Handlingsforløbet brydes ind i mellem af tanker og minder fra hovedpersonens liv, som det så ud, før hun blev syg. Disse to sideløbende fortællinger gør det vanskeligt at skelne mellem den fiktive hovedperson og forfatteren bag bogen, som på sin vis smelter sammen. Opholdet på hospicet fungerer som et transfervindue mellem den gamle, velkendte hverdag på den ene side og døden på den anden side.

Hvornår skal man sige farvel?

Maria Gerhardt var meget åben omkring sin livssituation. Både i forhold til at være dødeligt syg af kræft, men også omkring familiesituationen som lesbisk, gift med Rosa og mor til sønnen Bjørnstjerne. I forhold til sygdommen har hun udtalt, at hun ikke havde lyst til at være syg og leve det liv, der følger med det, særligt længe. Så vil jeg ligesom hellere bare lade naturen gå sin gang, sagde hun til Politiken.

Romanen rummer en vigtigt pointe: at man skal leve livet, så længe man har det, men at man også på et tidspunkt er nødt til at sige farvel til det – også selvom man ikke nødvendigvis har lyst.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here