Bedste teenage-bøger nogensinde

Vi ville kunne skrive lange romaner om de bedste teenage-bøger, der findes, men i stedet nøjes vi med at skrive om de bedste teenage-bøger nogensinde.

Divergent

Divergent triologien, som er skrevet af amerikanske Veronica Roth, er en serie af science-fiction romaner til især teenagere. Triologien består af de tre bøger Divergent 1: Afvigeren, Divergent 2: Oprøreren og Divergent 3: Fornyeren. I bøgerne følger vi hovedpersonen Beatrice (Tris) Prior, som er født ind i gruppen Abnegation i en futurisk udgave af Chicago. I bøgerne vælger Tris at skifte til Dauntless og derfor må hun leve livet som Afviger, hvor hun skal skjule sine evner.

Divergent triologogien er blevet filmatiseret af Summit Entertainment, som har haft Neil Burger som instruktør, Shailene Woodley i hovedrollen som Tris og Theo James, som spiller Tobias ”Four” Eaton, som Tris forelsker sig i.

Ligesom bøgerne er der også tre film, men i dette tilfælde er der én film der udgør handlingen i første bog, mens anden bog er delt op i to film. Den fjerde og sidste Divergent film vil desværre aldrig blive til noget og rygterne forlyder at den blev aflyst, da planerne blev ændret til at lave en TV-film, men det ville blandt andet Woodley ikke gå med til, da det ikke var det hun havde skrevet under på i første gang. Dette er utroligt ærgerligt da både alle tre film og alle tre bøger er virkelig gode.

Hunger Games

En anden populær triologi er The Hunger Games, som er blevet oversat til ”Dødsspillet” på dansk. Dette er også en science-fiction roman, men denne er skrevet af Suzanne Collins. Her følger vi Katniss Everdeen i de tre bind: Dødsspillet, Løbeild og Oprør.

Fortællingen følger livet i Panem, der i gamle dage var kendt som Nordamerika. Der er tretten distrikter og Capitol i Panem. Capitol er som en slags regering i Panem og de besluttede at skabe Dødsspillet efter at de 13 distrikter satte sig imod dem.

I dødsspillet tvinger de øverste mænd og kvinder i samfundet to repræsentanter fra hvert distrikt (en dreng og en pige) til at dyste i en kamp om liv og død i en årlig begivenhed. Dødsspillet bliver vist på TV og befolkningen tvinges til at følge med i kampen, som du læser om i bogen eller ser i filmen.

I den første bog ser vi hvordan Katniss melder sig frivilligt, da hendes lillesøster Primrose bliver udtrukket til at deltage i dødsspillet. De tre bøger er blevet filmatiseret med den amerikanske skuespillerinde Jennifer Lawrence i hovedrollen som Katniss.

Maze Runner

Maze Runner er også en spændende serie med tre bøger skrevet af James Dashner. Den første bog The Maze Runner blev udgivet i 2009 og her følger vi hovedpersonen Thomas, der vågner op i en elevator, der fører ham til et sted ved navn Glade. Thomas kan hverken huske hvem han er eller hvordan han landede i Glade, som er omringet af en stor cement labyrint, som han efterfølgende prøver på at kæmpe sig ud af sammen med de andre drenge, der er landet på samme sted på samme måde. The Maze Runner er også blevet til film og her har Dylan O’Brien hovedrollen som Thomas.