Hus og hjem: Helle Helles debutroman fra 1999

85
SHARE
Helle Helles Hus og Hjem

Den danske forfatter Helle Helle er født i 1965 og er kendt for sine minimalistiske og hverdagsrealistiske noveller og romaner. Hendes værker er oversat til 14 sprog, og hun har blandt andet vundet Kritikerprisen for en af sine romaner.


»Sætning efter sætning, kapitel efter kapitel demonstrerer Helle Helle et suverænt overblik over, hvordan vi taler, hvordan vi handler, hvad vi drømmer om, og hvad vi savner, og for mig er der ingen tvivl: Dette er årets bedste roman«.

– Bogens Verden.

En fortælling om at flytte fra København

Hus og hjem er Helle Helles debutroman fra 1999 – en fortælling som skal forestille at foregå i 1980’erne. Anne og Anders flytter – et ungt par, der har brugt de fleste af sine voksne år i København – flytter til Falster for at etablere en tilværelse der, hvor Anne er vokset op. Selvom de er unge, er de fleste af hendes gamle venner flyttet fra byen. Og de folk, der er blevet hængende, kan ikke rigtigt huske Anne og hendes forældre, som hun mistede på tragisk vis alt for tidligt. Dog bor Annes to barndomsveninder stadig i området, og det er den eneste kontakt, Anne har til omverdenen, mens hun i en periode bor alene på Falster og venter på, at Anders kan rykke med.

Anne har store planer om udpakning af flyttekasser, maling af vægge og ophængning af vasketøj. Men det er som om, tingene nærmest går i stå. Dagene flyder sammen og suser forbi, uden Anne får udrettet meget mere end at koge kartofler og konstatere, at vejret er godt. Hun kan ligesom ikke rigtigt tage sig sammen til noget som helst. Nøjagtigt som det altid er for karaktererne i Helle Helles fortællinger.

I nabohuset bor Jens – en ung og nygift præst. Mellem dem opstår et venskab, som langsomt udvikler sig til en romance. Det passer ikke ligefrem ind i Annes planer om, at Anders’ indflytning er lige rundt om hjørnet.

Læs mellem linjerne – og forstå Helle Helle

Læser man blot det, der står skrevet, kan man fristes til at kalde romanens handling for ligegyldig og nærmest ikke ikkeeksisterende. Men Helle Helles formfuldendte sprog og de præcise, men krøllede formuleringer gør romanen til et sandt mesterværk. Forfatteren har en særlig evne til at fange og beskrive de små – tilsyneladende ubetydelige – situationer i hverdagen. Det er nemlig lige netop her – mellem linjerne – at betydningen i Helle Helles værker skal læses. Det er ikke altid pænt og poleret, men det er virkeligheden. Det interessante ligger i høj grad i det, der ikke bliver sagt, frem for det, der bliver sagt.